Hvordan bliver jeg gravid?
En faktaserie til DR1 med Stephania Potalivo. I serien undersøger Stephania danskernes fertilitet eller manglen på samme samtidig med at hun selv undergår fertilitetsbehandling med sin mand. Vi bliver derigennem klogere på, hvordan det egentligt er at være i fertilitetsbehandling og ikke være sikker på, at man får det barn man ønsker sig så brændende. Jeg var redaktionschef og postproducer på serien.
credits: Bermuda Production, Emilie Monies, DR, Julie Ralund, Ronni Skovmand, Stephania Potalivo, Line Breinholdt, Heartmade management
programmet fik virkeligt god omtale og en fem-stjernet anmeldelse i Berlingske. For lige at prale rigtig meget, bringer jeg her et uddrag af anmeldelsen:
“Hvordan bliver jeg gravid? er fremragende fjernsyn, der nok er personligt men aldrig privat (…) Hvordan bliver jeg gravid? er i det hele taget velproduceret, debatskabende og øjenåbnende folkeoplysning. Dette golde menneske blev i hvert fald klogere. Både i forhold til omfang og udfordringer, muligheder og omkostninger for dem, der gerne vil, men ikke kan. Med Stephania Potalivo som den, der sympatisk sikrer, at den glimrende dokumentarrække også bliver set. Det skal hun have tak for” (Jakob Steen Olsen, Berlingske.dk den 21. februar, 2024)